For at være den forandring, som vi søger, skal vi starte med vores eget perspektiv – vores eget mindset.

Hvordan vi kan se os selv og andre på nye måder, hvordan vi kan mestre at blive på egen banehalvdel i relationer og få sagt det, som vi har på hjertet uden at få dårlig samvittighed over det.

Et nyt mindset er befriende og opbygger selvværd..

Et nyt mindset bringer lethed og mindsker bekymringer..

Hvordan ?

Når du har et mindset som spiller med dig – i stedet for imod dig – vil du tage andres meninger, andres tankemønstre, andres udfordringer mindre på dig.

Du vil stoppe med at bekymre dig om, hvad andre tænker, deres måde at handle på, hvordan de bruger deres energi og skabe afstand til et eventuelt drama, som kan ligge hos dem.

Drama definerer jeg som at sladre, tale grimt om andre, at fralægge sig ansvaret for at tage sunde beslutninger, at lave historier for at fremstå bedst muligt, ikke at indrømme eller tage ansvar for fejltagelser, en indstilling af at det er omstændighederne eller livet, som er skyld i..

Drama er altødelæggende for et godt og selvværdsopbyggende mindset.

Et mindset som kan give en lettere måde at tackle udfordringer på, at bevare din energi fremfor at blive smittet af andres, at se udfordringer som gaver / læring, at mindske at tage andres udfordringer på sig, ligge afstand til ikke altid at blive ramt følelsesmæssigt, ikke at påtage sig andres følelser, at agere i situationer fremfor at reagere, at se løsninger fremfor begrænsninger..

At kunne frigøre sig fra den følelsesmæssige tilknytning og fokusere på den handling, som du kan sætte i stedet. At være fritaget for at blive lammet af den følelsesmæssige reaktion og den hyperventilerende vejrtrækning – er befriende, når du skal håndtere livet og dets udfordringer.

Det vigtigste værktøj i den proces – er din vejrtrækning. At kunnet række vejret længere end brystkassen, at med din vejrtrækning kontrollere din følelsesmæssige reaktion, er en kæmpe gave.

At kunne bevare roen og sikre en krop uden følelsen af panik er at foretrække i alle situationer.

At kunne bevare overblikket kan være afgørende for, hvilket resultat du får ud i den anden ende..

Om du mister din mestring til at tænke dig om, eller du flyver hovedkuls ud i udfordringerne med bind for øjnene..

Både at kunne rumme dine følelser samtidig med at du ikke mister fodfæstet. At miste fodfæstet kan for nogen – mig selv inclusiv – være langt mere skræmmende end de fleste udfordringer.

At miste fodfæstet kan være så angstfremkaldende at det lammer. 

Lammer på en måde, hvor du ikke kan trække vejret, ikke kan spise, ikke kan sove, ikke kan tænke en brugbar tanke – alt sammen noget som gør det umuligt at handle på en hensigtsmæssig måde.

At kunne ligge afstand gør dig ikke følelseskold. Det gør dig ikke uempatisk. Det gør dig ikke umenneskelig. Det gør dig ikke ukærlig. Det gør dig ikke til noget som helst ubehageligt.

Det gør dig rummelig. Det gør dig handlekraftig. Det gør dig stærk. Det gør, at du ser muligheder.

Det gør, at du bedre kan være der for andre. Det giver plads til medfølelse. Det gør, at du kan rumme andres frustration, sorg på en måde, hvor du ikke selv får trampet dine følelser i stykker.

At skabe afstand er et mindset.

At skabe afstand får dig tættere på.

Afstand skaber balance.

En balance, som gør det lettere at forholde sig og være midt i dit eget følelsesliv uden at blive revet i stykker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *