Hvis bare..

  • at jeg havde et andet job,
  • at jeg havde flere penge,
  • at jeg havde tabt mig,
  • at jeg havde fundet manden i mit liv,

..ville jeg være mere glad – ja måske ligefrem lykkelig..

Ofte tænker vi tanker, som disse, hvilket har samme virkning, som at spænde ben for os selv eller forhindre os i at indfri vores dybeste drømme..

Vi er overbeviste om, at hvis bare jeg får ændret alle mine ”fejl og mangler”, og får det, som jeg tror, at alle de andre har, vil ALT være godt.. Men sådan fungerer det desværre ikke..

Vi er nødt til at erkende, at glæde ikke kommer fra ydre faktorer, men fra de indre..

Det er ikke det store hus, den lækre krop eller den spækkede pengepung, som skaber glæde i vores liv.. Det kan umiddelbart godt virke sådan, og vi kan få en hvis tilfredsstillelse af at være omgivet af materielle ting, men det er lidt som at tisse i bukserne..

Skal vi skabe sprudlende glæde, der er langtidsholdbar, skal vi i gang med at være nysgerrig og søge svar i vores indre..

Vi skal kigge på, hvad vi er fremfor, hvad vi har – vi skal lave en prioritering på, hvad der er vigtigt for os i vores liv..

 

Hvad vil du gerne kunne fortælle om dit liv, den dag du er tudsegammel..??

Hvad ville du ønske, at du havde prioriteret..??

 

Tag ansvar allerede i dag – ansvar for at du finder frem til din prioriteter, at du ligger fokus på det, som er VIGTIGT for dig, så du har mulighed for at fortælle det mest fængslende eventyr til dine oldebørn eller på plejehjemmet..!

 

Glade hilsner

Helene

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *