En verdensomspændende virus har fået fat i Danmark og danskerne og vendt vores verden total på hovedet..

I dette øjeblik skriver vi historie, en historie som vi nok alle gerne havde været foruden, men vi er ikke blevet spurgt, den er kommet helt uden at være inviteret..

En krise som Corona gør os ængstelige og bange..

Det gør den, fordi den er ukendt, uvis og vi står alle overfor noget, som vi ikke kender omfanget af..

Ængstelse og frygt kan være lammende og kan lave den største og mest urolige klump i maven, som kan gøre sig bemærket ved en fysisk kvalme og hyperventilering..

Følelsen af ikke at kunne trække vejret, følelsen af magtesløshed, følelsen af panik, følelsen af ikke at slå til og at være en alt for lille en brik i et kæmpe spil..

Men nu mere end nogensinde før, er vores vigtigste rolle at forholde vores indre i ro – både for vores forældres, ægtefællers – og mest af alt for vores børns skyld..

Jeg tror, at denne Corona virus kommer med en læring til os alle..

En læring som handler om tålmodighed, rummelighed og evnen til at mærke, om vi er på den rette vej i vores liv, om vi efterlever vores værdier og om vi har fokus på det ægte..

En læring, hvor vi udfordres på at observere fremfor at konkludere på andres vegne, hvor vi tvinges til at være stille – både fysisk og mentalt for at mærke, hvad det foregår indeni, mærke hvilke følelser som rent faktisk er på spil i vores liv..

En læring, som skaber modstand – modstand på forandring, men også en læring som åbner op for nye veje, nye måder at tænke og agere på.. Nye måder at møde hinanden på i et fællesskab, som hepper og støtter fremfor som enkelt individ..

En læring, som kræver at vi slipper kontrollen på modstanden, hengiver os til forandringen og følger med i tillid..

Vi lukker vores samfund ned, men måden vi reagerer på det på, er helt op til os selv.

Så vi kan vælge at lade ængstelsen og frygten være den vi mærker – eller vi kan vælge at forholde os til den, mærke den og invitere den indenfor, så den kan slippe sit tag i os..

Meningen med livet er glæde, meningen er at vi skal nyde de goder som er og finde mening med, det som sker..

Det gælder om, at få mest muligt ud af den situation vi nu står i – og jeg har tænkt mig at bruge den til at blive bedre til at rumme det som sker uforudsigeligt i mit liv..

For sådan er det – uanset om vi vil det eller ej eller om tidspunktet er forkert eller ej..

Livet sker – uden vi kan gøre noget ved det..

..men jeg vil bruge situationen til at blive endnu bedre til at stå stærkt.

Stå stærkt – så jeg forhindrer frygten i at få fat i mig og skabe et væld af følelser, som jeg ikke kan styre.

Stå stærkt – så jeg kan navigere rundt i det uvisse med en ro og en tryghed, som giver ro i maven fremfor panik og desperation.

At stå stærkt er noget jeg har trænet i årevis gennem et utal af udfordringer, kriser, smertefulde erfaringer og jeg er blevet fremragende til det..!

Jeg har fundet og opfundet værktøjer, metoder og tilgange, som jeg selv har mærket virkningen af på egen krop, i min egen udvikling og som har skabt det sikre fundament, jeg står på i dag. Et fundament, som er urokkeligt, og som sikrer den helt fantastiske følelse af indre ro og indre styrke.

Tiden er nu til at vi manifesterer en større følelse af rummelighed, medmenneskelighed og tager ansvar for det, som er vores.

Når vi tager ansvar og skaber forandring – gør vi det indefra os selv.

Og det er det klareste budskab i denne situation, at vi tager ansvaret på os og skaber den forandring, som verden har brug for – både i forhold til vores medmennesker og ikke mindst vores største fans – vores børn..

Pas på dig – og hinanden.. Sammen kommer vi gennem denne krise !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *