Mønstre, som du muligvis har været slave af i årtier, siden den tidlige barndom og som klistrer sig til dine tanker, følelser og handlinger.
En klister af ekstrem styrke, som aldrig kunne drømme om at slippe sit tag i dig – i hvertfald ikke uden kamp.
Mønstre er vaner, som du har haft så længe, at du har glemt at sætte spørgsmålstegn ved dem. Du ligger ikke mærke til deres magt længere – du gør det bare af ren rutine..
Men pludselig en dag – springer en tanke frem..
Hvorfor gør jeg egentlig det ?
Hvad ligger der bag den tanke, den følelse, den handling ?
Vanen giver pludselig ikke mening..
Når spørgsmålene og den nysgerrige undren titter frem, så er det tid for at ændre, forandre og slippe den vane, som ikke gavner dig mere – og som måske aldrig har gjort det.
Så er du kommet til det sted i dit liv, hvor du har plads til at håndtere den og hvad der ligger bag den.
Jeg har haft en meget almindelig – tror jeg – vane gennem det meste af mit liv.
En vane og et mønster, som også hang sammen med datidens syn på opdragelse og den manglende indsigt i det fornuftige og nødvendige i at kunne mærke efter, at kunne mærke sin egen krop og de signaler, som den udsender.
Jeg er vokset op med at skulle spise op – ikke fordi det har været til hensigt at bruge det som straf – snarere det modsatte. Jeg husker det som godhed og at vi på ingen måde skulle gå sultne i seng, men også grundet at alt andet var sløseri med maden – den skulle ikke gå til spilde.
Spild var et ret stort issue på det tidspunkt – husker du ?
Men uanset tankerne bag, så det lærte mig at….spise op.
Om jeg var mere sulten eller ej..
Om jeg kunne eller ej..
Det var ikke til debat – det du har på tallerkenen, det spiser du.
Utroligt at jeg kunne tilsidesætte min følelse af mæthed – og bare tømme tallerkenen..
Uhyggeligt at jeg kunne tilbageholde den følelse af kvalme, som må have været tilstede, når jeg bare blev ved og ved..
Jeg var ikke bevidst om mit mønster, da jeg selv fik børn.
Jeg vidste bare instinktivt, at når de sagde, at nu var de mætte, så skulle de ikke spise mere – uanset hvor lidt de havde spist.
Efterhånden som årene gik – fik jeg øje på mit eget uhensigtmæssige mønster.
Fik øje på, at jeg faktisk spiste videre, selvom jeg var mæt.
Jeg havde ingen stopknap med mad..
Jeg tømte stadig tallerkenen uanset hvad..
Ingen spild fra min side..
Jeg begyndte at blive undersøgende på, at mærke min krop og de signaler, som den sendte mig.
Jeg gen-indlærte at lytte til min krops signaler.
Jeg lærte at blive opmærksom på, hvornår jeg mærkede efter og hvornår jeg ikke gjorde.
Jeg lærte at forholde mig til i hvilke situationer, det skete – så jeg kunne finde baggrunden..
En baggrundsviden jeg brugte til at slippe mønstret og skabe en ny og langt mere brugbar vane i mit liv..
At stoppe med at spise, når jeg er mæt !
Mønstre kommer og går gennem vores liv og på mange forskellige områder..
Vi skal skabe bevidsthed om dem, så vi ikke lever på autopilot – men kun med vaner, som vi har valgt til i vores liv, som en brugbar gave.